I 2016 opstod FARMORS FOOD i Shanghai, da Farmor og Farfar delte deres passion for at lave dansk hjemmelavet mad i Kina. Efter at have imponeret venner og bekendte med danske retter, begyndte efterspørgslen på deres madvarer. Virksomheden voksede hurtigt og tilbød et bredt udvalg af hjemmelavede produkter. Efter en periode besluttede familien at vende tilbage til Danmark. Nu genstarter de deres kulinariske eventyr med samme navn: FARMORS FOOD, denne gang med fokus på hjemmelavede pølser.
FARMORS FOOD opstod i Shanghai i 2016.
Farmor & Farfar har gennem 10 år boet og levet i Shanghai, og de har altid haft en stor lidenskab i selv at lave mad helt fra bunden. Dette var selvfølgelig også tilfældet i Kina, især fordi det var svært (mange gange umuligt) at købe de rette råvare, som i et dansk supermarked. Det medvirkede til at FARMORS FOOD opstod.
Salget begyndte efter en julefrokost.
Lige fra den første jul i Kina afholdte farmor julefrokost for venner og bekendte med alle de kendte danske retter - alt lavet fra bunden. Det udviklede sig hvert år, flere og flere retter kom til og kulminerede med overdådige 23 forskellige retter ved den sidste julefrokost før Farmor forlod Shanghai og vendte tilbage til Danmark.
Alle retter var lavet helt fra bunden, mayonaisen var selv rørt, julemedisteren lavet fra bunden og selv sild modtog man friskfanget, som så blev saltet, fileteret og marineret. Flere gæster begyndte at spørge om de ikke kunne købe det hjemmebagte rugbrød og andre af disse spændende retter. Farmor var hurtig og sagde "selvfølgelig kan i det" og FARMORS FOOD var opstået.
Så gik Farmor i gang!
Derfra gik det stærk med at få de første produkter - især bage produkter og pølser satte det hele i gang. Finde de rette opskrifter og læse i farmor's egen farmors opskriftsbog - både den hun fik på husholdningskolen, men især det hæfte hun selv sirligt havde skrevet fra hendes tid som hushjælp. Det var guld værd for Farmor at have disse to bøger, hvor hun virkelig kunne få den rette smag frem, selvom vi var i et fremmede land.
Det gik meget stækt.
Alle var vilde med det og FARMOR FOOD udviklede sig hurtigt til en god forretning, men også en forretning, hvor der altid duftede af mad i privat hjemmet. Alle hjalp til med at købe ind, pakke / levere vare eller være smagsdommer, når der blev prøvet nye opskrifter.
Fuldt produktprogram.
Der kom også mange forespørgsler fra forskellige kunder (f.eks. en forespøgsel fra en norsk familie som gerne ville købe fiskefrikadeller). Til sidst var der et fuldt program i brød, pålæg, kødprodukter, pølser og syltevare. Dertil kom diverse tiltag i forbindelse med jul og påske med levering af hele frokoster med op til 12 retters frokost. Yderligere kom et program med traditionelt dansk smørrebrød samt canapeer bygget over samme samg som smørrebrød, f.eks. en bacon æg canape og en frikadelle canape med rødkål / syltet agurk. Derudover blev der leveret frikadelle sandwich og pølser til forskellige arrangementer på skoler og andre sammekomster. Salget steg kraftigt og med leveringer over hele Kina.
Skulle Farmors fortsætte eller ...?
Farmors familie stod for at beslutte om de skulle slutte deres mange år i Kina eller de skulle tage endnu 2-3 år, før de vendte hjemad. Hvis de blev, skulle Farmors Food flytte hjemmefra for at få mere plads, samt der skulle ansættes personale, hvilket blev besluttet at være en for stor ting at gøre på en 2-3 års sigt. Derfor sluttede et spændende og sjovt kapitel i farnors liv med at lukke Farmors Food ned og rejse hjem til Danmark igen. Dette viste sig at være en god beslutning for ganske få måneder senere lukkede corona hele verden.
FARMORS FOOD 2.0
Nu har Farmor sammen med Farfar besluttet at starte op igen med at producere og sælge hjemmelavede pølser udfra de samme opskrifter Farmor brugte i Kina. Vi har allerede fået fastsat et spændende og lækkert produkt program, som vi med de første tilbagemeldiger har fået stor ros for. Det glæder os meget.
Følg med - det bliver sjovt!
Vi skaber smagsoplevelser, der vækker varme barndomsminder fra farmors køkken. Det gør vi ved at lave smagfulde pølser af rene råvarer og helt uden kunstige tilsætningsstoffer.
Vi tror på at gode madoplevelser skaber fællseskaber og gode minder.
søg altid de bedste, reneste og mest miljørigtige råvarer og kæmp altid for bedre dyrevelfærd
stil dig altid til rådighed for hjælp og vejledning og lyt altid til både kunder og leverandører.
vær ærlig og ordholdende og vær transparent (uden dog at give opskriften væk)
Pølser er aflange hylstre, oftest af renset tarm fra lam, svin eller okse, stoppet med en fars af hakket kød, fedt, krydderier m.m. Pølsehylstre laves også af plastic og lærred.
Pølsetyper
Pølser fås rå, fx medisterpølse, let varmrøgede, fx wienerpølse (bayersk pølse), samt saltede, tørrede og koldrøgede, fx spegepølse. I Sydeuropa saltes og tørres denne type pølse, men røges ikke. Rå pølse tilberedes ved kogning og eventuelt stegning, den letrøgede koges, steges eller grilles, mens pølse af spegepølsetypen normalt spises i skiver til eller på brød; en del pølser af denne type importeres fra udlandet. Uden for definitionen falder rullepølse.
Fremstilling og ingredienser
Pølsefars fremstilles oftest af kød fra svin, okse eller lam, men pølser af fjerkræ og vildt forekommer også. Desuden findes særlige varianter med indmad som fx tunge, lever, kallun, lunge og blod. I modsætning til tidligere, hvor pølser kun indeholdt kød, fedt og krydderier, har man fra midten af 1900-tallet ofte tilsat en række stoffer som fyld, fx sojaprotein, mel og vand. Nogle pølser blev fremstillet med så mange tilsætningsstoffer, at de knap indeholdt kød, men fra slutningen af 1990'erne blev det igen almindeligt, at pølser udelukkende indeholder kød, fedt og krydderier. De fleste pølser af spegepølsetypen har en rødlig farve, da visse typer af den salt, der anvendes ved konservering, indeholder nitrit, som hæmmer bakterievækst og gør kødet rødt; nogle pølser tilsættes dog også rød farve.
Pølsens historie
Pølser kendes fra det meste af verden og har deres oprindelse i Nordeuropa i tidlig middelalder eller måske endda før. Indtil sidst i 1800-tallet foregik slagtning kun om efteråret, og kødet måtte derfor konserveres. De store reelle stykker blev saltet, mens alt småkød og tarme gik til pølsefremstilling. Der har formodentlig eksisteret mange pølsetyper i Danmark ligesom i andre lande, men de fleste forsvandt med andelsbevægelsens rationalisering af landbruget og dets produktion.
Kilde:
Skaarup, Bi:pølseriDen Store Danskepå lex.dk. Hentet13. februar 2024fra https://denstoredanske.lex.dk/p%C3%B8lser
KONTAKT OS
